Idestrup · 农家乐 · 6室10床2.5卫 · 可住16人 · Havlykkegaard - en unik gammel dame ved Østersøen
Unik, rustik gård på 320 m2 fra 1894 med højt til loftet, stor have, gamle træer og Østersøen 250 m. væk. Her er plads til fordybelse, romantik, bål-hygge under træerne, retreats og flere generationer sammen. Gården opvarmes af jordvarmeanlæg og solceller. Der er masser af biodiversitet på grunden - her lever vi i samspil med dyrene og de høje træer. Selve grunden er omkranset af en fold. Jeres kæledyr er velkomne. Vi har selv en hund. Hele hovedhuset står til jeres rådighed. Boblebadet i det ene badeværelse er af ældre dato, men virker ok (larmer dog lidt). Følg bare anvisningerne i forhold til rengøring efter brug. I stueetagen er der et masterbedroom og et værelse med to senge (hobbitværelset). Der er et dejligt stort grovkøkken i bryggerset. Køkkenet er af ældre dato, men praktisk og hyggeligt. Her ender folk ofte til en lille snak. Stueetagen har tre stuer ensuite, hvor der er gode muligheder for at udfolde sig med forskellige aktiviteter. Nogle kan se tv, mens andre kan spille spil uden at forstyrre hinanden På 1. sal er der i Østværelset en dobbeltseng + to ekstra madrasser og en fantastisk udsigt over Østersøen. Det er et værelse, hvor man både kan sove og arbejde. Prinsesseværelset har en dobbeltseng og et gammelt makeup spejl, man kan drømme sig væk i. Overfor er et lille enkeltmandsværelse. Stuen / loungen på 1. sal har køjeseng med plads til tre teenagere samt en sovesofa med plads til to. Derudover et bordfodbold og et gammelt tv med chromecast. Her er også et arbejdsbord. Vestværelset har dobbeltseng og den skønneste solnedgang samt udsigt over vores egen 'vestskov'. Værelset har eget toilet. Derudover er I velkomne til at benytte de træningsredskaber, der står i den gule staldbygning. Yogamåtte og en bænk til maveøvelser forefindes samt en ældre maskine, hvor I kan træne ryg og arme + en ældre crosstrainer. Der er også et bordfodboldspil, med andre spil under, så der er masser af lave indendørs, hvis vejret viser sig fra sin trælse side.
Rigtig fin bolig til en ferie for flere familier. Skøn have, tæt på strand og gå-tur-muligheder.
Vi havde et skønt ophold i idylliske omgivelser. Gården var perfekt til brug som retreat, og havde gode opholdsrum til større grupper, ude som inde. Dejligt tæt på stranden, og en smuk naturskøn have. Vi kommer helt sikkert igen!
Vi havde en skøn weekend og Renata var utrolig serviceminded og svarede hurtigt og præcist på alle mine spørgsmål. Der var dejlig kort til stranden og skønt i haven. Dejligt sted for både børn og voksne:-)
Havlykkegaard ligger 250 m fra Østersøens skønne bølger.
Hvis I går eller cykler langs diget sydpå, kommer I til sommerhusområdet startende med Sildestrup strand. Her er der en camping købmand (ca 3 km fra gården). Længere sydpå ad diget ligger Marielyst strand (ca 5 km). Her er alt hvad hjertet begærer til store og små af caféer, iskiosk, bar, bowling, legeplads, indkøb mv.
Følger I i stedet vores blinde vej nordpå, kommer I efter ca 2 km til Ulslev camping hvor der også er en lille købmand, legeplads og en restaurant. Længere nordpå langs vandet kommer I til den skønne Corzelitze skov med Valdemars Egen, Danmarks største eg, hvor Kong Valdemar bandt sin hest under et hvil. Beliggende på en skrænt mod Østersøen ligger Pomle Nakke Traktørsted, som er en rigtig god restaurant.
Hvis I kommer med bil, kan I bare parkere i gården.
Hvis I tager toget til Nykøbing Falster er det letteste at komme videre med en taxi derfra (der er ca 10 km). Alternativt kører der en bus fra Nykøbing og til Sildestrup strand, som ligger ca 3,3 km fra gården.
I kan også ringe til flextrafik på 70 26 27 27 ml 8 og 18 - senest 2 timer før, I vil hentes (f.eks på Nykøbing Falster station eller på Havlykkegaard).
Skriv ‘flextrafik Guldborgsund’ i googles søgefelt for priser mv.
自我介绍
Min mand Steen og jeg bor delvist på Havlykkegaard, som vi købte i jan. 21 og delvist i København, hvor vi begge arbejder. Da vi ikke kan være på gården hele tiden, vil vi gerne give andre mulighed for at bruge den unikke gård og de skønne omgivelser. Så derfor udlejer vi pr. januar 22.
安心房源保障 人工审核所有中国房源信息,入住更安心
专业中文客服 通过客服电话、线上客服、智能客服助手等渠道,为您提供全方位服务
旅行安全保障 多重风险控制设计,全方位保障您的行程安全